Ishøj Teater skal moderniseres.
Formand for Kultur og Fritidsudvalget
Sengül Deniz
Ishøj Teater blev bygget i 1972 og er stort set ikke moderniseret siden, så det er fantastisk, at vi nu kan se vores store arbejde bære frugt, udtaler Kultur og Fritidsudvalgets formand Sengül Deniz.
Siden 2017 har Center for Kultur og fritid arbejdet for at vi er nå hertil, hvor vi kan offentliggøre denne glædelige nyhed.
”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” har valgt, at donere 37,1 millioner kroner til en modernisering og en udvidelse af teateret således at der også i fremtiden kan produceres moderne børneteater i Ishøj.
Siden 1968 har teatret været hjemmehørende i Ishøj først på Georgs Vænge i Ishøj Landsby og siden 1972 i Tranegilde.
Sengül Deniz påpeger at Teatret har ca. 25.000 gæster årligt og alene i 2019 spillet de 133 forestillinger på egen scene samt 48 forestillinger på turné. Ishøj Teater har en stor kulturværdi for hele Ishøj.
Udover donationen på 37,1 millioner har Ishøj Kommune bevilget 6,5 millioner til projektets gennemførelse.
Borgmester Ole Bjørstorp udtrykker en stor glæde. Donationen er en stor anerkendelse af teatret, og jeg glæder mig over, at det får et kæmpe løft. Det er en stor gave ikke bare for børn og medarbejdere men for alle, der bor i Ishøj,” siger Ole Bjørstorp.
/SK