Kultur og Fritidsudvalgets formand Sengül Deniz udtaler, at det er med stor glæde og stolthed, at jeg i samarbejde med Kulturmetropolens politiske styregruppe endelig kan præsentere, at Ishøj kommune igen er med i det fireårige samarbejde om Kulturmetropolen. Hele organisationen bag Kulturmetropolen har arbejdet hårdt for at få en ny aftale på plads, og vi er alle mere end tilfredse med resultatet. Kulturaftalen for Kulturmetropolen 2021-2024 baner vejen for nye spændende samarbejder og aktiviteter på tværs af fagligheder, interesser og kommunegrænser. Som politisk formand glæder jeg mig til at følge med i de tre indsatsområders kommende aktiviteter, hvor fokus fremover i højere grad vil være på at skabe større livskvalitet for Kulturmetropolens og ikke mindst Ishøj Kommunes borgere.